- Du er her:
- Grundforløb ›
- Frit Broderi
Frit Broderi
Forløbet Frit Broderi er et efteruddannelses-forløb, som ikke tager udgangspunkt i de allerførste broderisting deltagerne tager. Der imod tages der udgangspunkt i fordybelse og udvikling. Formålet med Frit Broderi - som efteruddannelse eller personlig faglig udvikling - er at skabe en helhed for den enkeltes opfattelse og brug af broderiet.
Efteruddannelsen er opdelt i 8 moduler
(weekendkurser) á 20 timer med mulighed for videre selvstudium. Der
må forventes en del hjemmearbejde, hvis det fulde udbytte
skal opnås. Uddannelsen starter forfra næsten hvert år, og
modulerne er oftest spredt over 2 år. Modulerne kan tages i den
rækkefølge man ønsker, da de indholdsmæssigt har hver deres
individuelle sigte. Dog kræves det, at der startes med modul 1,
inden man selv kan vælge rækkefølge.
På alle moduler arbejdes der både praktisk og teoretisk, ligesom
der præsenteres relevant litteratur.
Relevante diskutioner efter oplæg er også på programmet. Der er
desuden mulighed for værksteds- og museumsbesøg.
Dato, pris og undervisningsted oplyses ved hver
modulbeskrivelse.
De enkelte kurser og tilmelding kan findes under fagkurser - klik
her
Modul 1: Moderne frit broderi -
basis
Der arbejdes med grundlæggende viden og færdigheder inden
for både frit hånd- og maskinbroderi.
Værktøj og redskaber gennemgås. Materiale- og farvelære er
væsentlige emner på 1. modul. Begge emner gennemarbejdes som
afprøvninger og eksperimenter via mange små
broderiopgaver.
Modul 2: Fra indtryk til
udtryk
Inspiration og komposition er i fokus på dette modul. Der
arbejdes med flere forskellige teknikker (teoretisk/praktisk)
i processen fra indtryk til udtryk. Frit broderi indgår
naturligvis i alle modulets forløb.
Modul 3: Fra klassisk broderi
til moderne dansk broderi
Fokus på klassisk dansk broderi, og især hvordan klassisk
broderi kan anvendes og udvikles til moderne broderi. Tradition og
vision. Klassisk dansk broderi er også kulturhistorie. Deltagerne
broderer med udgangspunkt i forskelligeområder af klassisk broderi
nyt moderne broderi.
Modul 4: Fra flade til
form
3-dimensionelle broderede objekter er i fokus. Det kan
f.eks. være så forskellige objekter som tasker og skulpturer.
Montering er også væsentligt på dette modul. Deltagerne
udarbejder flere 3-dimensionelle objekter, hvori frit broderi
indgår.
Modul 5: Broderi og andre
tekstile håndværk
Broderi fungerer fint alene, men der er også store
gevinster at hente, når broderi kombineres med andre tekstile
håndværk, som f.eks. strik, tryk, papir og vævning. Det er
fokusområdet på dette modul. Deltagerne afprøver i praksis flere
kombinationer af frit broderi med andre håndværk. Overblik over
mulige koblinger mellem områderne er centralt.
Modul 6: Alverdens
broderi
Broderi har eksisteret til alle tider og i stort set hele
verden. Det giver uendeligt mange muligheder for inspiration. Der
tages derfor udgangspunkt i alverdens broderi med henblik på at
skabe nyt moderne dansk broderi.
Modul 7: Naturens
billeder
Et væsentligt tema på dette modul er præsentation af mange
måder at bruge naturen som inspiration og heraf mange forskellige
udtryk som resultat. Der arbejdes f.eks. med blomster- og
landskabsbilleder, både som klart genkendelige motiver og i helt
abstrakt form. Modulet er opbygget af flere forløb, hvor der
arbejdes med forskellige indfaldsvinkler til modulets tema.
Modul 8: Moderne broderi og tekstilkunst
Der gives mange eksempler via dias. Særlige
tekstilkunstnere (som f.eks. Alice Kettle og Jane Maria Petersen)
fremhæves med henblik på analyse af deres værker. Forholdet mellem
kunsthåndværk, tekstilkunst og kunst er væsentligt
diskussionsindhold i dette modul. Modulet indeholder også indsigt i
og viden om formidling af broderi, ligesom udstillingsteknik er
centralt. De individuelle opgaver bliver at udforme små
broderede kunstværker.
Instruktør på alle moduler: Bettina Andersen
