Fladsting for fa´en

På fladstings-workshoppen kommer vi hele vejen rundt omkring det meget alsidige Fladsting. Stinget kan bruges til skrift, billeder og til nonfigurativt pyntebroderi. Det kan syes med alle garntyper og på alle stofunderlag. Men det er ikke helt så nemt, som det ser ud, at få det lille sting til at makke ret.
 
Jeg gennemgår, hvordan man syr stinget ligeud, i rundinger og rundt om hjørner. Hvordan man bruger det til at udfylde en flade, så den har skyggenuancer, samt de forskellige variationer af ophøjet og polstret fladsyning.
 
Vi kommer også ind på overføring af motiv, materialevalg, endehæftninger, valg af nåle, trådlængde, stinglængde og presning af det færdige arbejde.
 
Første dag arbejder vi med at bruge fladsyningen til de figurative motiver. I vil få udleveret et færdigt motiv, der skal broderes. Anden dag skal der skrives tekst og monogrammer. Her må I meget gerne medbringe egne ord og tekstiler, der skal broderes på. Jeg sørger også for at have lidt med, I kan vælge imellem. Vi bruger noget tid på at arbejde med motivet og gøre det klar til overføring, så det behøver ikke være helt færdigt.
 
Kurset er egnet til alle, der har mod på en af de lidt mere krævende broderiteknikker, og dem, der er interesseret i at bruge broderiet til at udføre egne motiver/mønstre.
Kurset er en introduktion til fladsyningen og dens mange aspekter, der gør det muligt at efterfølgende fordybe sig i den meget smukke og tidskrævende teknik.
 
”Det giver nogle gode timers sjov, ballade og eksperimenteren med stoffer!!”
Eva mm Engelhardt

 

 
 
 

 


Fladsting for fa´en

kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

 

Kursusnummer
18023

Tilmeldingsfrist
05.09.2018

Dato og tid

Lør 06.10.2018 11:00-18:00
Søn 07.10.2018 09:00-16:00

Instruktør
Eva Engelhardt

Undervisningssted
Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C

Lokale
Tekstilværkstedet

Pris
1.775,-

Tilmelding her på siden - eller send en mail til fagkursus@fora.dk