Grafik & print

Området Grafik og print dækker over utallige teknikker og materialer.
Her kan du finde kurser indenfor teknikker til det tekstile eller på papir.

Det kan være grafiske teknikker, som colografi eller paptryk, der er en enkel metode. Her præges tegningen/trykket i en papplade og der trykkes i en valse. 
Teknikken kan også være det velkendte linoleumstryk, hvor der skæres i en plade med linoleum, og hvor trykket kan afsættes med en håndvalse.

Til de tekstile materialer kan silketryk eller serigrafi knyttes. Denne teknik kan også bruges til papir.
Den meget brugte, men uendelig i mønsterformning, teknik med klodser er vi nok alle meget bekendte med. At der her nævnes klodser er fordi, det er det teknikken tager udgangspunkt i. Til selve formen/klodsen kan alle mulige emner bruges lige fra kartofler eller skummateriale, der skæres i  til tøjklemmer, skosåler eller håndfladen.

Til tryk og dekoreringsteknikker hører også marmorering. Ofte er marmorering brugt til at dekorere papir til bogindbinding. teknikken kan også bruges på tekstiler, hvor der så anvendes andre farvetyper.
Marmorering kan være bakkemarmorering eller klistermarmorering, hvor sidstnævnte giver en mulighed for at udarbejde utallige mønstre med en stor 3-d virkning.

KONTAKT


Fora Fagkursus
Gammel Kongevej 39G, 1.
1610 København V

Telefon: 33 93 00 96

Mail: [email protected]

Telefontid: mandag - fredag: 9.00 - 15.00