Smykker

Smykker og designet af smykker har en lang historie bag sig. Smykker findes i alle kulturer og gennem hele historien. De har utallige udtryk og betydninger, der anvendes utallige materialer og teknikker til fremstilling.

Smykker af metal har eksisteret siden de første mennesker lærte at forarbejde kobber for 6.000 år siden. Ben, muslingeskaller og skaller fra strudseæg har været anvendt til smykker. I Skandinavien er det blevet fremstillet smykker af rav siden oldtiden, og har været en af de største eksportvarer.

Ofte er smykker fremstillet af et kostbart metal og kombineret med smykkestene. Smykker anses ofte for at være finere, jo dyrere de er. Smykker er ikke en beklædningsgenstand i gængs forstand, alligevel har smykker traditionelt været brugt til at udstille rigdom. Smykker har også været et udtryk for magt; den der havde en flotteste krone, eller hvis kone bar de dyreste smykker, måtte være den mest betydningsfulde mand. De fleste kongedømmer har kostbare kronjuveler. De har været symbol på magt og vælde.

Traditionelt er smykker båret af kvinder, og i mindre grad af mænd. Til mænd har manchetknapper, en slipsenål og signet/forlovelses/vielsesring været mest anvendt. I dag er en halskæde eller ring i det ene øre blevet mere almindeligt. I flere kulturer, bl.a. afrikanske, har smykker traditionelt været båret af både mænd og kvinder.

Ædelmetaller, der omfatter sølv, guld, platin, palladium og Rhodium, findes frit i naturen, da de ikke har tendens til at danne kemiske forbindelser med andre stoffer. Ædelmetallerne har været kendt siden oldtiden. I tidlige højkulturer, blandt andet Det gamle Egypten, har man brugt sølv og guld til udsmykning, og de har gennem historien været blandt de mest anvendte materialer til smykkefremstilling.

En guldsmed er ofte en håndværker, men ikke altid, da titlen ikke er beskyttet. Guldsmed forarbejder ædelmetaller til smykker. Arbejdet omfatter bl.a. valsning, trådtrækning, filing, lodning, pudsning og støbning af metallet.

Guldsmedene har nydt særlige privilegier, da de som købmænd og skippere kunne sidde i byrådene. Guldsmedene dannede laug i større danske købstæder; Kjøbenhavns Guldsmedelaug blev stiftet i 1429. I 1651 blev det påbudt, at guldsmedenes værker skulle stemples, så det let kunne ses, hvem der havde fremstillet dem. Danske guldsmede er underlagt verdens strengeste krav om lødighedsstempling af smykker.

Efter reformen af erhvervsuddannelserne i 1991 er guldsmedeuddannelsen nu et speciale under uddannelsen ædelmetalformgiver. Den forudsætter en læreplads og varer fire år. Der er meget få lærepladser, så mange interesserede tager smykkekurser og længere praktikophold hos guldsmede i Danmark eller udlandet.

 

Fora Fagkursus tilbyder kurser i smykkedesign, for at imødekomme behovet for at lære guldsmedeteknikker, kendskabet til og viden om materialer og værktøj.