Om Fagkursus

Kurserne er efter- og videreuddannelse, og er primært henvendt til nuværende eller kommende undervisere indenfor mange forskellige skoleformer. Kurserne kan også have interesse for mange, der har formidling som deres område. Andre deltagere kan også være f.eks. kunsthåndværkere. På kurserne bliver man opdateret på udviklingen inden for fagene, og får ny inspiration og viden. Alle kurserne under fagkursus er tilrettelagt som inspirations- og efteruddannelseskurser. Kurserne har forskellig varighed og afholdes forskellige steder i landet.


Målgruppe
At kurserne er inspirations- og efteruddannelseskurser betyder, at de er tilrettelagt for medarbejdere i folkeoplysningen, ungdoms- og voksenundervisningen samt andre beslægtede områder. Alle, der er interesseret i at udvide deres viden og kunne om håndværksfag, kan deltage.

Efter- og videreuddannelse
Vore instruktører er professionelle og skal ud over at kunne undervise i et emne - også kunne vise nye veje inden for fagene samt give pædagogisk inspiration.
Kurserne på fagkursus.dk er emneopdelt, og ud for hvert kursus er der oplysninger om kursussted, pris og mødetidspukter. Desuden kan du læse om indholdet på kurserne. 

Høj kvalitet og stor bredde
For at sikre høj kvalitet og stor bredde i undervisningen - samt for at undgå overlapning med andre efteruddannelsessteder - samarbejder Foras kursusudvalg med så mange fagfolk, som muligt, når der vælges kursusindhold og instruktører, som f.eks. de faglige sammenslutninger inden for de enkelte fag.
Det er vigtigt for os at bidrage til at dække behovet for efteruddannelseskurser. Derfor kan man altid kontakte kursusadministrationen på tlf. 33 93 00 96 eller 21 38 07 47, hvis man har forslag eller ønsker til kurser eller instruktører.